Vort Logo samt link til forsiden                   Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab
                           - at forebygge og begrænse følger af uønskede hændelser                       senest opdateret 05. December 2011

  fakta om os     vore møder     vort formål       lidt historie       medlemslink       andre gode link                                           

  tilbage

2 firmaer i fredelig dyst om genoplivning ved hjerteredning på medlemsmødet den 27. januar 2004

Ved hjertestop gælder det om at iværksætte genoplivningen så hurtigt og rigtigt som muligt.
Der er 4 led i behandlingskæden: Alarmering, trinvis førstehjælp, aktiv brug af hjertestarter og professionel efterbehandling.
Først med Sundhedsstyrelsens godkendelse den 18. marts 2003, af at hjertestartere må bruges af lægfolk, kan kæden nu udgøre en helhed.


De fire led i behandlingskæden forklares.

 En hjertestarter er et avanceret elektronisk apparat, udformet som en lille mobil defibrillator, som dels kan analysere patientens tilstand og vejlede førstehjælperen gennem dansk tale og tekst, og dels kan give hjertet et elektrisk stød, så hjerterytmen kan genoptages.
Uanset fabrikat er apparaterne konstrueret således, at man ikke kan gøre noget forkert, blot man følger vejledningerne

Sammenslutningen havde opfordret to firmaer på det danske marked, som indenfor det sidste års tid er begyndt at indføre hjertestartere på markedet, til – i en fredelig dyst – at præsentere deres produkter:

           
Demonstration af ZOLL AED Plus            og                     Access AED hjertestartere  
   

Hjertevagt Aps viste først deres bud på en hjertestarter ”ZOLL AED Plus”, som meget detaljeret kan analysere patientens tilstand og vejlede førstehjælperen gennem hele forløbet. Du kan læse mere om Hjertevagt Aps på deres hjemmeside www.hjertevagt.dk eller kontakte dem på info@hjertevagt.dk

 Kivex, som gennem en lang årrække har leveret medikoteknisk udstyr til den danske sundhedssektor, havde også et bud på en hjertestarter ”Access AED”
Selv om udformningen af de to fabrikater er meget forskellig, er deres funktion grundlæggende ens. 
Også her er der indbygget dansk vejledning i tekst og tale. 
Kivex
kan du også læse mere om på en hjemmeside med adressen www.kivex.dk og de kan kontaktes på salg@kivex.dk

  Teoretisk set, kan enhver blot tage en hjertestarter frem og udføre førstehjælpen ved at følge vejledningen, men Sundhedsstyrelsen forudsætter, at brugerne har gennemgået i alt fald en elementær oplæring i HLR-førstehjælp (hjerte-lunge-redning) Der er endnu ikke fastsat generelle krav til en uddannelses indhold, men det anbefales, at man mindst har fulgt 4 timers HLR-førstehjælp, suppleret med den nødvendige træning i brug af det aktuelle apparat.
Målgrupperne er derfor i første række persongrupper, der i forvejen har en servicefunktion overfor borgere / publikum. 
Vi fik lejlighed til også at høre om mulige uddannelsestilbud, idet Kivex samarbejder med SafetyGroup der har specialiseret sig som konsulenter og kursusudbydere i genoplivning og førstehjælp på alle niveauer.
Du kan læse mere om SafetyGroupwww.safetygroup.dk

Tekst og foto                                                       tilbage
Niels Erik Bølling