Ved Metrostation Universitetet i Ørestaden ligger
Danmarks største samlede byggeprojekt, DR-byen

Vi var14 SaB medlemmer og 5 gæster fra SBS som
den 6.oktober 2005 havde lejlighed til at deltage i et helt speciel arrangement.
Projektleder
Carsten Bjørk Jensen var vores vært, og han indledte med en gennemgang af det
samlede projekt, med vægten lagt på de mange særlige brandtekniske problemer der
skulle koordineres og løses.
Især fik vi meget at vide om DR- firefighters (DRFF) som er det særlige beredskab, der
vil blive etableret med døgnvagt i DR-byen.
Endnu er kun få uddannet, men konceptet ligger helt klar og er godkendt af såvel
myndigheder som DRs ledelse.
Dette korps vil få en række opgaver, som går fra reaktioner på alarmer til en lang
række forebyggende aktiviteter. De får direkte reference til ledelsen via DR Security,
men er organisatorisk tilknyttet driftsafdelingen.

I Visionariet fik vi alle 3-D briller på og blev derpå guidet rundt i og omkring de
kommende bygninger.

- men vi skulle også ud i området for at få en fornemmelse af størrelsen, og de mange
praktiske og tekniske detaljer, der skulle tages stilling til.

Vi så begyndelsen af koncertsalen, som forventes færdig i 2007, og vi var i det ene
"hjertekammer" som nu er ved at blive monteret med det sidste nye TV og radio tekniske
udstyr så det kan tages i brug i indeværende år.

En spændende "detalje" var modellen af koncertsalen, der anvendes til akustiske
målinger der anvendes til finjustering af projektet, så udformning og valg af materialer
kan give det perfekte lydbillede, uanset om salen er fyldt eller tom eller om der spilles
kammermusik eller bigband.

I forbindelse med takketalen overdrog formanden,
Elton Seierø et par af vores specieldesignede paraplyer til Carsten.
Du kan se mere om DR-byen og følge projektet hvis du klikker
her, hvor der også bl.a. er et diasshow.
tilbage til
oversigten
tilbage til aktuelt nyt
|