|
Sommermødet
med ledsagere
lørdag den 2.juni 2007
Denne gang gik turen
til Stigsnæs-egnen hvor vi mødes kl. 11:00 på parkeringspladsen ved Stigsnæsværket. I
alt var vi 26 voksne samt 3 børn, der undtagelsesvis havde fået lov at komme med.
Takket være vort medlem: Vedligeholdelsesmester Steen
Hjort Nielsen, fik vi en sjælden lejlighed til at se værket indefra, idet Stig havde
lovet at give os en rundvisning. Vi fik først en
generel gennemgang af hvordan værkets beredskab er opbygget - en gennemgang hvor Stig blev
hjulpet godt af sønnerne Jens og Peter, der begge ser hen til at blive brandmand som
voksen.

Så fulgte en
meget interessant og svimlende god rundvisning inde på og i selve værket. Fra ristegulve i
8 - 9 etagers højde med frit syn hele vejen ned; så man kunne få denne fornemmelse:

En del af det
nuværende beredskab omfatter også den hidtidige Gulf-havn, som nu udskilles som et
selvstændigt selskab, "Oilterminal" under E2. Sidst på dagen så enkelte af os
det kraftige bedriftvænsmateriel, der er på dette område.
Vi sluttede
rundturen i kantinen hvor Inger og Flemming i mellemtiden havde anrettet et dejligt
tag-selv-bord.
Så skulle vi
"drage ud i omegnen for at opleve lidt kultur og natur" som det så
kryptisk stod i indbydelsen.
Det viste sig, at vi skulle opleve én af Danmarks små færger, til én af Danmarks små
øer, for at høre om et ø-beredskab.

Der er en del flere
billeder i billedgalleriet
Agersø er
677 ha stor, og har kun godt 250 fastboende indbyggere, hvortil kommer sommerhusbeboere,
gæster og lystsejlere.
Ø-beredskabet, der hører under Skælskør brandvæsen består af 8-10 mand, som
under brandfogedens kommando skal forsøge at yde livreddende førstehjælp og begrænse
skader, indtil hjælp kan nå frem fra Skælskør. Med sejltid o.s.v. vil det typisk tage
mellem ½ time og 3 kvarter, før brand- eller ambulancehjælp kan nå frem.
Desværre ser det ud til, at dette beredskab ikke nyder særlig opmærksomhed, for der kunne
trænges til en del nyt og mere tidssvarende materiel - en problematik vi jo kender fra
mange interne beredskaber også.
Det var spændende og tankevækkende at se denne niche i det danske redningsberedskab.
tekst
og foto: Niels Erik Bølling
|