Medlemsmøde torsdag den
29.maj 2008
Vi besøgte
Sun
Chemical A/S
i
Køge, hvor risikokoordinator Poul
Valderslef, lederen af brandkorpset Poul
Møller og sikkerhedschef
Per Bech fortalte om denne spændende
virksomhed samt dens beredskab overfor uønskede hændelser.
Gennem de
senere år har man fået struktureret og forenklet såvel
sikkerhedsledelsessystemet som beredskabsplanen, så det nu
fremstår anvendeligt og let forståeligt, også i en skarp
situation.
I tilknytning til beredskabsplanen er der udarbejdet en
række instrukser, målrettet mod bestemte hændelser eller
lokaliteter.
Et
særligt risikoområde er nu markeret tydeligt udefra, og
ingen må gå ind i bygningen, før sikkerheden er checket.
Opstår der
en uønsket hændelse kan alle medarbejder alarmere
portvagten, som kontakter den vagthavende
beredskabsansvarlige som kan indsætte det interne beredskab
og eventuelt tilkalder hjælp udefra.
Der er gennem årene
forekommet en række fabriksalarmer, men.antallet er dog støt
nedadgående i takt med den øgede fokus på sikkerheden.
Endnu er det kun i dagtimerne at det interne beredskabs 8
uddannede hjælperøgdykkere kan sættes ind, men man har et
ønske om at få mindst 2 mand som hjælperøgdykkervagt i
alle døgnets 24 timer.
Brandkorpset
afholder normalt en månedlig øvelse efter arbejdstid, men
desuden kan der forekomme uvarslede fabriksalarm-øvelser.
Efter behov kommer personellet også på eksterne øvelser
og kurser
Efter
en teoretisk gennemgang fik vi lejlighed til at komme en tur
rundt på det store område, og herunder også at aflægge
fabrikkens egen brandstation et besøg.
Her så vi bl.a. brandbilen med skumkanon, vandtank og
pumpe, miljøtraileren, motorsprøjten og
røgdykkerudstyret.
Man har også anskaffet en røgmaskine - en praktisk ting
til øvelser, når man ikke kan "tænde ild i en
bygning"
foto og tekst
Niels Erik Bølling