Medlemsmødet tirsdag den 2.marts 2010 blev holdt i et af
Folketingets flotte gruppeværelser på Christiansborg.
Indsats i
jordskælvsramt område
Tidligt om morgenen den 26. december
2003 ramte et jordskælv byen Bam i det sydlige Iran. Jordskælvets epicenter
var placeret lige under den gamle historiske by og målte 6,8 på
richterskalaen. Rystelserne, der alt i alt varede ca. 12 sekunder fik
stort set hele byen til at synke i grus. Jordskælvet anslås at have
kostet et sted mellem 30- og 50.000 mennesker livet.
Set i lyset af det store jordskælv i Haiti
i januar måned, fik vi lejlighed til
at høre om redningsarbejdet i et tilsvarende område i Iran efter
jordskælvet 2.juledag 2003.
Det blev straks besluttet at
afsende en blandet hjælpestyrke på i alt 57 personer, med al det
nødvendige udstyr, såvel til indsats, som til egen overlevelse.
En af dem der indgik i hjælpestyrken, brandinspektør
Brian Eriksson fra Frederiksberg Brandvæsen, fortalte os levende og
humørfyldt om sine oplevelser.
Alle, der er tilknyttet
Beredskabsstyrelsens frivillige indsatsstyrke skal med ½ times varsel
kunne frigøres fra eget arbejde for at møde frem, klar til
indsats.
De har f.eks. alle en "get-away-bag" stående pakket, så de
ikke først skal i gang med at pakke kuffert.
-Vi hørte om al det udstyr, der skulle med og om flytransporten, der
blev forsinket af, at de nødvendige fly, der skulle komme fra Rusland,
ikke var klar.
-Vi hørte om redningshundenes fantastiske evner og hvordan man ellers
kunne lokalisere indsepærrede.
-Vi hørte om indespærrede de blev fundet i live, selv om alt håb
havde været ude.
-Vi hørte om uduelige lokale indsatschefer, som traf skæbnessvangre
beslutninger, som danskerne kun på det kraftigste kunne påtale, men
ikke forhindre.
Vi
kunne have hørt meget mere, men den næste spændende gæst stod klar
til at give os
En politikers
syn på eget beredskab.
Beredskabsordfører
fra Enhedslisten, Line Barfod, der
også er ambassadør for Beredskabsforbundet, indledte med at fortælle
om hendes kvaler da hun skulle værer ordfører i et emne hun ikke
kendte meget til, men på rekordtid fik indblik i.
De frivillige er på alle områder en uvurderlig ressource, for
samfundet har ikke midler til at have professionelt mandskab til alle
opgaver,men der skal lidt til: Uddannelse, forskning og udvikling, var
nogle af nøgleordene.
Vi
skal se fremad, og imødesé nogle af de mulige trusler vi vil stå
overfor i fremtiden:
Forgiftning af drikkevand, pulverbreve, skoleskyderier, oversvømmelser
eller IT-hackere der vil lægge nationen ned. Det er dog stadig
væsentligt at flest mulige kan elementær brandbekæmpelse og
førstehjælp.
Eget
beredskab på virksomhederne skal især redde samfundsvigtige områder
og hindre, at f.eks. udslip skader omgivelserne.
Generelt
skal det personlige ansvar styrkes.
Der skal satses mere på uddannelse og alle bør lære førstehjælp
helst allerede fra barnsben.
Det vil være med til at styrke den enkeltes selvtillid og fjerne
følelsen af afmagt, samt øge respekten for andre mennesker. "Hvad
i ungdommen nemmes - ej i alderdommen glemmes"
Der
bør også indføres risikobasseret dimensionering af virksomhedernes
beredskab - og disse vurderinger bør hjælpes mere på vej af de lokale
beredskabsafdelinger.
Det er relevant for medarbejdere, virksomheder og samfund at
der findes frivillige, interne beredskaber på mange virksomheder.
Politisk
bør vi alle - uanset parti - deltage i debatten og forsøge at fremme
beredskabet på alle niveauer.
En del af de midler der i dag bevilliges, kunne måske fordeles lidt
anderledes indenfor det samlede beredskab, sluttede Line Barfod.
tekst:
Niels Erik Bølling
foto: Brian Eriksson og Niels Erik Bølling
Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab
