pkt. 1. Foreningens navn er
Sammenslutningen
for virksomhedsberedskab. (SAVIB)
pkt.2.:
Formål:
Sammenslutningens
formål er at fremme medlemmernes viden om oprettelse og drift af
virksomhedsberedskaber, for herigennem at minimere virksomhedernes tab ved brand,
tilskadekomst, naturkatastrofer og anden fysisk skade.
Formålet søges nået gennem erfaringsudveksling blandt medlemmerne, foredrag,
virksomhedsbesøg samt kontakt til foreninger og organisationer med samme formål.
Formålet kan yderligere søges fremmet gennem uddannelsestilbud til såvel ledere som
medarbejdere, for derigennem at sikre at virksomhedsberedskabet opfattes som et
væsentligt element i virksomhedens Risk Management politik.
pkt.3. Medlemmer:
1.
Medlemskabet er personligt
2.
Enhver med funktion i et
virksomhedsberedskab - virksomhedsbrandkorps, eller anden beredskabsforanstaltning -
kan optages som medlem.
3.
Andre med funktioner i
redningsberedskabet eller i en sikkerhedsorganisation kan, efter godkendelse af
bestyrelsen,
optages som medlem.
4.
Desuden kan medlemmer, som tidligere
opfyldte ovenstående, fortsat være medlem.
5.
Bestyrelsen kan, efter begrundet
indstilling, udnævne æresmedlemmer.
Udnævnelsen meddeles normalt på en ordinær generalforsamling.
pkt. 4. Bestyrelse:
1.
Sammenslutningen ledes af en bestyrelse, der består af 5 medlemmer,
hvoraf 1 udpeges som administrator.
2.
Bestyrelsen afholder mindst 4 årlige møder. Mødeledelsen går på
skift.
3.
Forretningsorden for administratoren fastlægges af bestyrelsen.
4.
Administratoren forestår den daglige ledelse af Sammenslutningen og
repræsenterer denne udadtil.
5.
Årsberetning og årsregnskab underskrives af den samlede bestyrelse.
pkt.5. Kontingent:
1.
Kontingentet for
det kommende regnskabsår fastsættes af Bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter nedsat
kontingent
for medlemmer, der går på pension,
men ønsker at fortsætte som medlem. Æresmedlemmer er kontingentfrie.
2. Bidrag til
formålsfonden kan overføres fra kassebeholdningen, eller fastsættes som en bunden del
af årskontingentet.
Bestyrelsen træffer beslutning om
formålsfondens anvendelse til størst mulig gavn for medlemmerne og i fuld
overensstemmelse med sammenslutningens
formålsparagraf.
3. Regnskabsåret
er kalenderåret.
4. Kontingentet
opkræves ved udsendelse af faktura. Indbetalingen skal være foretaget senest 2
måneder efter
opkrævningsdatoen. Et medlem kan
udelukkes på grund af restance.
pkt.6.: Ordinær generalforsamling:
1.
Med mindst 1 måneds varsel indkaldes
der pr. brev eller mail til ordinær generalforsamling hvert år inden 1. april.
2.
Dagsordenen skal indeholde mindst
følgende punkter:
a.
Valg af dirigent.
b.
Bestyrelsens beretning.
c.
Godkendelse af regnskab og forelæggelse af budget.
d. Indkomne forslag.
e.
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og én suppleant på ulige årstal.
f.
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og én suppleant på lige årstal.
g.
Valg af én revisor for en toårs periode samt én suppleant.
h.
Eventuelt.
3.
Alle medlemmer er valgbare og har
stemmeret. Der kan repræsenteres mod skriftlig fuldmagt, såfremt et medlem
er forhindret i at deltage.
4.
Forslag skal være indgivet
skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen
pkt.7. Ekstraordinær
generalforsamling:
1.
Bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne
kan begære ekstraordinær generalforsamling indkaldt med en frist på
14 dage fra indkaldelsesdatoen.
2.
Ekstraordinær generalforsamling
skal, inden 8 dage efter at lovlig begæring er modtaget, indkaldes pr. brev
eller mail med angivelse af dagsorden
pkt.8. Udmeldelse:
1.
Udmeldelse skal ske skriftligt pr.
brev eller mail og gælder fra et regnskabsårs udløb.
2.
Et medlemskab kan dog overføres til
en eventuel anden fra samme virksomhed.
pkt.9. Opløsning af
sammenslutningen.
1.
Beslutning om opløsning af
sammenslutningen skal være vedtaget af mindst 2/3 af de stemmeberettigede på
to på hinanden følgende
generalforsamlinger.
2.
I tilfælde af sammenslutningens
opløsning, afgør generalforsamlingen, hvilken velgørende institution midlerne skal
tilfalde.